Naestved.News – En yngre biltyv kørte rundt med en ældre kvinde og en kniv, mens han var påvirket af stoffer.
Søndag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at der var stjålet en bil i Pederstrup uden for Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Den 21-årige var frakendt kortet og virkede påvirket
Kl. 14.04 blev bilen standset på Holsted Alle i Næstved. Føreren var en 21-årig mand fra Næstved, og der var en 28-årig kvinde med i bilen.
De blev begge anholdt og sigtet for tyveri af bilen, og da den 21-årige var frakendt kørekortet og virkede påvirket af stoffer, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for narkokørsel.
Politiet fandt en ulovlig kniv på ham, og derfor blev han endvidere sigtet for overtrædelse af knivloven.
Begge de anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved, og kvinden blev løsladt søndag kl. 16.10, mens den 21-årige fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved senere mandag.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.