Fuld mand råbte “fuck jer” efter politiet

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – En 29-årig mand stod på Ramsherred i Næstved og råbte “fuck jer” efter politiet.

Tidlig søndag nat kom en politipatrulje forbi Ramsherred i Næstved, hvor en 29-årig mand foran en beværtning råbte “fuck jer” efter betjentene.

Den 29-årige, der var noget ophidset, ville ikke rette sig efter politiets anvisninger, og for at få ro på stedet blev den 29-årige anholdt kl. 01.18 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Han blev taget med til afsvaling på politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen kl. 09.10 søndag morgen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.