Zand.News – Rigsrevisionen og Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod politiets praksis med at henlægge sager om personfarlig og økonomisk kriminalitet. Kritikken peger på, at for mange sager lukkes uden tilstrækkelig efterforskning, og at de ofte lukkes af medarbejdere uden de rette beføjelser. Det krænker ofrenes og borgernes retssikkerhed.
Rigsrevisionen har i to beretninger rejst kritik af politiets henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet. Behandling af straffesager er en kerneopgave for politiet, og Rigspolitiet tager derfor den rejste kritik meget alvorligt. Rigspolitiet anerkender, at væksten i navnlig den økonomiske kriminalitet og de mange digitale muligheder udfordrer politiets prioriteringer. Rigsrevisionens anbefalinger vil derfor indgå i det arbejde, som politiet med afsæt i blandt andet den seneste politiske flerårsaftale har iværksat for at styrke og forbedre indsatsen på området. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse, som suppleres af en pressemeddelelse fra Rigsrevisionen.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalist/redaktør: Rigsrevisionen og Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod politiets praksis med at henlægge sager om personfarlig og økonomisk kriminalitet. Kritikken fokuserer på, at sager ofte lukkes uden tilstrækkelig efterforskning eller af medarbejdere uden de rette beføjelser, hvilket krænker ofrenes retssikkerhed. Rigspolitiet anerkender problemet og tager kritikken alvorligt. De forklarer, at et meget stort sagsantal tvinger dem til svære prioriteringer af ressourcerne. Politiledelsen understreger dog, at Rigsrevisionens anbefalinger nu bliver en central del af et igangværende arbejde, der skal forbedre politiets efterforskningsmetoder, løfte den faglige kvalitet og skabe større ensartethed i sagsbehandlingen.
Store sagsmængder medfører altid en prioritering af åbne sager
Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold. Sagerne spænder lige fra meget alvorlige sager om drab og organiseret bedrageri til mindre alvorlige sager om uorden, tyveri og samhandelsbedragerier på internettet. Der rejses i politiet årligt over 400.000 sigtelser.
Det er langt fra alle anmeldelser, der fører til sigtelse eller i sidste ende tiltale og dom. I nogle tilfælde bliver sagen afsluttet inden, hvis det vurderes, at der ikke er grundlag for at indlede eller fortsætte en efterforskning (henlæggelse). Det kan for eksempel ske, hvis det vurderes, at der ikke er begået noget strafbart, eller hvis der ikke er tilstrækkelige beviser. Hensyn til politiets ressourceforbrug og sagens alvor (proportionalitet) indgår også i vurderingen, skriver Rigspolitiet.
»I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« udtaler politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen og fortsætter:
»Det gælder både i sager om personfarlig kriminalitet og i sager om økonomisk kriminalitet. For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«
Rigspolitiet har påbegyndt en omfattende efterforskningsanalyse
»Statsadvokaterne gennemførte i 2025 et antal tilsynsundersøgelser, og siden har politiet arbejdet med de forbedringspunkter, der blev peget på. Derudover har vi i Rigspolitiet påbegyndt en omfattende efterforskningsanalyse, som skal medvirke til at højne den faglige kvalitet og effektivitet af efterforskningsarbejdet generelt. Blandt andet ved at sikre større ensartethed og afdække “best practices” i efterforskningsmetoder med videre på tværs af politikredsene,« forklarer politidirektør i Rigspolitiet, Lene Steen.
Selvom Rigspolitiet ikke på alle områder finder, at revisionsberetningerne giver et fuldt dækkende billede af politiets indsats, vil man nu arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. Det understreger rigspolitichef Thorkild Fogde, som samtidig peger på, at det videre arbejde både handler om at fastholde det, der fungerer godt, og udvikle det, der kan styrkes:
»Politiet skal altid være klar til at blive set efter i kortene. I en usikker verden, hvor blandt andet sikkerhedsopgaver sluger en stadig større del af politiets tid, er det ekstra vigtigt, at vi også fastholder et tydeligt fokus på borgernes forventninger til vores behandling og opklaring af den kriminalitet, som de oplever i hverdagen,« fortæller Thorkild Fogde og fortsætter:
»Vi vil derfor indarbejde Rigsrevisionens anbefalinger i det analyse- og forbedringsarbejde, som er sat i gang for at højne den faglige kvalitet og skabe større ensartethed på tværs af landet.«
»Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« tilføjer rigspolitichef Thorkild Fogde.
Statsrevisorerne finder henlæggelserne stærkt foruroligende
Politiet må som udgangspunkt ikke henlægge sager om personfarlig kriminalitet på grund af ressourcer og skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag i forhold til eventuel henlæggelse. I flerårsaftalerne fra 2021 og frem er der indført en politigaranti i sager om vold og voldtægt, hvor politiet ved anmeldelse straks skal rykke ud og – hvis sagens oplysninger tilsiger det – starte efterforskning og straks optage anmeldelse om sagen. Det fremgår også, at alle sager om personfarlig kriminalitet har højeste prioritet, skriver statsrevisorerne i deres bemærkning.
Derfor finder statsrevisorerne det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede. Desuden henlægges et stort antal sager af medarbejdere, der ikke har bemyndigelse til det, og i nogle tilfælde med forkert begrundelse.
Konsekvensen af politiets praksis er, at politiet henlægger sager om personfarlig kriminalitet, som kunne have været opklaret. Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet, afslutter statsrevisorernes deres bemærkning.
Læs også: Evaluering af Emilie Meng-sagen viser fejl (2025).
Læs også: Faktaark om politiets samlede opgavemængde på:
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/aktuelt/nyheder/2026/faktaark-om-politiets-samlede-opgavemaengde.pdf
Læs også: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet på:
https://cdn.rigsrevisionen.dk/rigsrevisionen/Media/639140925407145066/sr1625.pdf
Læs også: Statsrevisorernes bemærkning til beretningen om henlæggelse af sager på:
https://www.rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2026/maj/beretning-om-politiets-henlaeggelse-af-sager-om-personfarlig-kriminalitet
Øverst: Rigspolitichef Thorkild Fogde. (Foto: Rigspolitiet). PM/pele.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.