Der er behov for blodplasma til livsvigtig medicin

(Last Updated On: 10. dec. 22, 11:17)

Læsetid: 5 min.

Zand.News – »Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov,« lyder det fra Region Sjælland, men Danmark kan ikke længere dække patienternes behov for plasma, og den internationale forsyningssituation er usikker.

Fremtidens bloddonation kræver mere tapning af plasma til fremstilling af livsvigtig medicin. Det betyder nye plasma-tappecentre og færre lokale stop for ”blodbussen” i Region Sjælland. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Blodet anvendes til at fremstille livsvigtig medicin

Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet.

»Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov,« siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex (RV).

Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel.

Fra 16 til 40 tons for at sikre forsyningssikkerheden

»For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra cirka 16 til 40 tons,« fortæller Anne Møller Ronex.

Mens behovet for plasma til at behandle patienter stiger, gør det sig ikke gældende for de øvrige blodkomponenter, røde blodlegemer og blodplader. Behovet for fuldblodstapning – altså almindeligt donorblod – er stabilt eller let faldende.

Her er planen for de regionale plasma-tappecentre

Planen betyder, at der etableres nye plasma-tappecentre ved sygehusene i Køge (starten af 2023), Slagelse (2024) og Roskilde (2026). Der tappes i forvejen i Holbæk, Næstved og Nykøbing F. Plasma-tapning kræver særlige rum og kan derfor ikke foretages i mobile tappeenheder.

Det betyder samtidig, at ”blodbussen” får færre stoppesteder i løbet af 2023. Seks byer, hvor der i dag er få donorer, får ikke længere besøg: Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo. Der bliver fortsat mobile tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg.

Du kan donere blod i blodbankerne på sygehuse i Holbæk, Slagelse, Næstved, Roskilde, Køge, Nykøbing F. Plasma tappes aktuelt i Holbæk, Næstved og Nykøbing F. og etableres i Køge (starten af 2023), Slagelse (2024) og Roskilde (2026). Der bliver fortsat mobile tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg (Sundhedscentret og Novo Nordisk). De mobile tappesteder i Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo ophører i 2023.

Bloddonorer bakker op til lukning af de små tappesteder

De lokale bloddonorer giver deres opbakning til, at de seks små tappesteder lukkes for at opfylde behovet for at tappe mere plasma fremfor fuldblod.

»Vi støtter planen, da den sikrer, at donorernes indsats gør størst mulig gavn for patienterne i vores region,« siger Charlotte Dall, der er formand for Bloddonorerne i Region Sjælland.

Det er Bloddonorerne, der har opgaven med at fastholde og rekruttere bloddonorer.

»Vi har brug for alle vores bloddonorer, og vi håber, at de har lyst til at fortsætte, selv om det måske betyder, at nogle skal køre lidt længere for at gøre en god indsats. Vi ser frem til, at der med nye plan kommer længere åbningstider i blodbankerne, så flere kan få det til at passe ind i hverdagen,« siger Charlotte Dall.

Læs mere om at være bloddonor på: bloddonor.dk.

Fakta om plasma-tapning:

  • Tapning af fuldblod og plasma sker for at fremstille tre forskellige komponenter: Røde blodlegemer, blodplader og plasma.
  • Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i.
  • Plasma anvendes især til at producere lægemidler med stoffet immunglobulin. Det er kroppens ”egen-producerede” antistoffer og er livsnødvendig for patienter med nedsat immunforsvar, som ikke kan bekæmpe infektioner selv. Plasma kan også bruges direkte i patientbehandlingen, f.eks. ved akutte blødninger på ulykkessteder.
  • Ved en plasma-donation tappes blodet som normalt, men ledes ind i en blodcelle-separator, hvor det centrifugeres, og plasmaet adskilles fra blodcellerne. Det resterende blod, dvs. blodplader, hvide og røde blodlegemer, føres tilbage til donoren. Kroppen gendanner hurtigt ny plasma. Det tager cirka 45 minutter at give blodplasma.

Øverst: Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i. (Foto: Bloddonorerne Danmark / Region Sjælland). PM/roke.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.