Lone Lindsby ny regionsdirektør i Region Sjælland

Zand.News – »Lone Lindsby har tidligere varetaget funktionen som regionsdirektør i en længere periode og er en meget erfaren og kompetent direktør, der vil formå at sikre fortsat stabil drift i en meget omskiftelig periode med mange forandringer som følge af Sundhedsreformen,« lyder det fra regionsrådsformanden.

Lone Lindsby bliver ny regionsdirektør for Region Sjælland. Det har Regionsrådet i Region Sjælland besluttet på et ekstraordinært møde d. 24. februar 2026. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI) og kvalitetssikret af journalist/redaktør: Lone Lindsby tiltræder som ny regionsdirektør for Region Sjælland den 1. april. Hun har været koncerndirektør i regionen siden 2017 og kender derfor organisationen indgående. Hendes hovedopgave bliver at sikre en stabil hverdag og trygge arbejdsforhold for medarbejderne i en tid præget af store forandringer. Hun skal nemlig stå i spidsen for regionen frem mod den kommende sundhedsreform, hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden skal smelte sammen til det nye Region Østdanmark. Den politiske ledelse peger netop på hendes brede erfaring som afgørende for at få regionen sikkert gennem overgangsperioden.

Har varetaget funktionen som regionsdirektør

Det glæder regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S), at Lone Lindsby har sagt ja til at stå i spidsen for Region Sjælland:

»Lone Lindsby har tidligere varetaget funktionen som regionsdirektør i en længere periode og er en meget erfaren og kompetent direktør, der vil formå at sikre fortsat stabil drift i en meget omskiftelig periode med mange forandringer som følge af Sundhedsreformen.«

Tidligere direktør for Danmarks Kampflyprogram

Lone Lindsby er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Hun har været ansat som koncerndirektør i Region Sjælland siden 2017. Inden da har hun blandt andet været direktør for Danmarks Kampflyprogram i Forsvarsministeriet og koncerndirektør i DSB.

»Jeg er meget glad for den tillid, Regionsrådet viser mig. Mine opgaver er at sikre, at vi som organisation holder uændret fokus på sikker og stabil drift, samtidig med at vi bidrager aktivt til samarbejdet med Region Hovedstaden om at forberede overgangen til Region Østdanmark,« siger Lone Lindsby og fortsætter:

»Det er en kæmpe opgave at understøtte den fortsatte stabile drift sideløbende med udviklingsopgaverne, og jeg er meget optaget af at skabe så trygge rammer som muligt for ledere og medarbejdere, som helt naturligt oplever store forandringer forud for sammenlægningen med Region Hovedstaden.«

Med Lone Lindsby i spidsen udgøres Region Sjællands direktion nu af hende, Jesper Gyllenborg og Martin Magelund, der begge også indgår i Region Østdanmarks direktion. Lone Lindsby tiltræder 1. april.

Læs også: Lone Lindsby konstitueres som regionsdirektør.

Øverst: Lone Lindsby bliver regionsdirektør. (Foto: Region Sjælland). PM/roke.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.zand.news/zsn/mrnd