65-årig kører spirituskørsel trehjulet el-scooter

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Zand.News – Ældre mand væltede på sin trehjulede el-scooter uden for Kalundborg. Nu er han sigtet for spirituskørsel.

Fredag kl. 14.04 blev en 65-årig mand fra en mindre by uden for Kalundborg sigtet for spirituskørsel, da han førte en el-scooter, selvom han var påvirket af spiritus. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Manden væltede under sin kørsel, da han påkørte en kantsten. Han kom ikke alvorligt til skade ved uheldet, men fik udtaget en blodprøve, der skal vise hans promille under uheldet. Den 65-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøveresultatet kommer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.