Mand sigtet for forsøg på manddrab

Læsetid: 1 min.

Naestved.News – En kvinde blev overfaldet på sin bopæl her til formiddag. En mand med en familierelation til kvinde blev kort efter anholdt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog i dag kl. 10.47 en anmeldelse om, at en 44-årig kvinde kort forinden var blevet overfaldet på sin bopæl i Næstved.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Indlagt til behandling af flere knivlæsioner

Den 44-årige kvinde er indlagt til behandling af flere knivlæsioner. Hun er meldt uden for livsfare.

Politiet kunne kort efter anmeldelsen anholde en 44-årig mand, der har en familierelation til den forurettede. Der kan endnu ikke oplyses nærmere detaljer, da undersøgelserne i sagen fortsat er i gang.

Den anholdte sigtes for forsøg på manddrab og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved i morgen den 23. oktober med krav om varetægtsfængsling.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Rookie23 / Pixabay). PM/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer