Boligløs røg hash i en bil med ammunition

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Ringsted.News – Politiet bemærkede, at der lugtede kraftigt af hash fra bilens kabine, og de fandt både hash og patroner samt en mand uden bopæl.

Tidligt om morgenen juleaftensdag kl. 02.43 observerede en politipatrulje en bil på Nørregade i Ringsted, som holdt med lyset tændt og virkede mistænkelig.

Den 29-årige sad og røg hash i bilen

Kort efter kunne patruljen konstatere, at der lugtede kraftigt af hash fra bilens kabine, hvor der befandt sig en 29-årig mand uden fast bopæl.

Patruljen ransagede bilen og fandt 6,22 gram hash, som den 29-årige erkendte at eje. Under det ene sæde fandt patruljen en æske patroner, som den 29-årige også erkendte at eje – han forklarede politiet, at han ikke var klar over, at det var ulovligt at have dem.

Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Hans sager vil blive afgjort på et senere tidspunkt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.