Brand i redskabsskur i haveforening

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Ringsted.News – Flere personer, som havde været tæt på røgen, blev tilset i ambulancen. To kvinder havde blandt andet knust ruderne til skuret for at sikre sig, at der ikke var personer indenfor.

Onsdag eftermiddag kl. 14.48 kørte politi og brandvæsen til en brand i et redskabsskur ved en kolonihave i Haveforeningen Hjortemosen i Benløse, som ligger nord for Ringsted.

Branden var startet ved en gavl på skuret og havde derpå spredt sig til resten af huset. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Branden blev opdaget af nogle naboer

Nogle naboer opdagede branden og ringede derfor 1-1-2. To kvinder knuste ruderne til skuret for at sikre sig, at der ikke var personer derinde, men skuret var tomt.

De personer, som havde været tæt på røgen, blev tilset i ambulancen, men ingen havde symptomer på røgforgiftning.

Brandvæsnet fik slukket ilden, men skuret nedbrændte. Politiet undersøgte efterfølgende brandstedet, men det var ikke muligt at fastslå brandårsagen med sikkerhed.

Stedet skal derfor nærmere undersøges af brandefterforskere for at klarlægge, om to 12-voltsbatterier, der stod ved skuret, kan være årsag til brand.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.