Fandt en sovende, morgensur mand i bussen

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Naestved.News – En sur mand lå og sov i en bus i Movias busværksted, og han ville ikke gå, men så blev han anholdt.

Tidlig fredag morgen kl. 04.17 blev politiet kaldt til Banegårdspladsen i Næstved.

Medarbejdere i Movias busværksted havde fundet en sovende mand i en bus, der holdt til service. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen

Den sovende mand, som nu var vågen, blev noget vrangvillig og ville ikke umiddelbart forlade stedet. Det viste sig at være en 29-årig mand fra Næstved, og han blev ikke mere samarbejdsvillig, da politiet ankom.

Han blev anholdt kl. 04.35 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt igen klokken 5.21.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.