Fuld knallerist kørte til politistationen

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – En midaldrende mand dukkede beruset op på politistationen i Næstved, og han kom på en knallert.

I går torsdag kl. 10.50 kom en 52-årig mand fra byen ind på politistationen i Næstved. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Den 52-årige mand var ankommet på knallert, men han var noget opfarende, da han henvendte sig til medarbejderne i ekspeditionen. Han virkede påvirket, og derfor blev han alkometertestet.

Det viste sig, at han havde en promille, der var højere end det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.