Lejlighed ransaget efter mand set med pistol

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Naestved.News – Politiet tilkaldt, da en mand med en pistol blev set på Troensevej i Næstved.

Mandag aften fik politiet fik en anmeldelse om, at man havde set en mand med en pistol på Troensevej i Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politibetjentene fandt en hardballpistol

Flere patruljer rykkede ud til stedet med det samme for at finde frem til manden.

En lejlighed blev ransaget og her fandt betjentene en hardballpistol. Desuden blev en 18-årig mand anholdt og taget med på politistationen, hvor han blev afhørt og senere løsladt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.