Naestved.News – To udenlandske mænd uden gyldig arbejdstilladelse var i gang med at renovere en ejendom i Næstved.
Tirsdag gennemførte politiet i samarbejde med Arbejdstilsynet, Toldstyrelse og SIRI en kontrol af to arbejdspladser i politikredsen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
To udlændinge i Næstved uden gyldig arbejdstilladelse
Politiet, Arbejdstilsynet, Toldstyrelse og SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) havde fokus på social dumping og på arbejds- og opholdstilladelser.
Mellem kl. 09.04 og 10.55 blev arbejdspladsen ved den ny storstrømsbro i Vordingborg tjekket, hvor alt blev skønnet i orden.
Kl. 12.44-13.42 fortsatte kontrollen i en ejendom i Næstved, som var under renovering. Her arbejdede der to udenlandske mænd, som imidlertid ikke havde nogen gyldig arbejdstilladelse. De blev pålagt at standse arbejdet med det samme, og deres forhold undersøges nu nærmere.
Et par enkelte påtaler på byggeplads i Holbæk
Midt- og Vestsjællands Politi har også været ude på kontrol, og de fandt blandt andet syv udlændinge på en byggeplads i Holbæk, hvis arbejdsmæssige forhold blev fundet i orden af politiet.
Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen havde dog et par enkelte påtaler som følge af kontrollen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.