Tyveknægt afbrudt midt i sin forretning

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Ringsted.News – Politiet efterlyser en tyv, som er mellemøstlig af udseende, og som bar sportstaske med påskriften “Rituals”. Søndag formiddag forsøgte han at bryde ind på Signalet i Ringsted.

Søndag formiddag kl. 10.08 overraskede en borger en indbrudstyv, som netop havde opbrudt et soveværelsesvindue på Signalet i den østlige del af Ringsted. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Manden stak af, da beboeren dukkede op

Indbrudstyven flygtede fra stedet efter mødet med husets beboer, men han efterlod en sportstaske og et koben.

Tyven beskrives som:

  • Mand
  • Mellemøstlig af udseende
  • 180-190 cm høj
  • Kraftig af bygning
  • Lys i huden
  • Sort hår.

Han var iført en sort hættetrøje og medbragte en sportstaske med påskriften “Rituals” samt et koben.

Vidner, som har set den beskrevne mand i området omkring adressen Signalet i Ringsted, og som kan komme med oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.