Vinkelsliber fra Rumænien anholdt på Skansen

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Ringsted.News – En 42-årig mand forsøgte at stjæle to cykler ved hjælp af en vinkelsliber.

Tirsdag formiddag kl. 10.15 fik politiet en anmeldelse om, at en mand måske var i færd med at stjæle to cykler på Skansen i Ringsted.

Det skete med en vinkelsliber. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Havde skåret cykelkæde over, men ikke stjålet noget

Manden anvendte åbenbart en vinkelsliber til at skære noget over i forbindelse med cyklerne. Samtidig holdt der en personbil med åben dør ved siden af.

Politiet kørte til området og kunne med baggrund i observationer fra en årvågen, 58-årig kvinde på Skansen standse en personbil, der var på vej væk, og hvor føreren kunne mistænkes for at ville stjæle cyklerne.

En 42-årig mand fra Rumænien blev herefter anholdt og sigtet for forsøg på tyveri af to cykler, hvis cykelkæde var blevet skåret over, men ikke fjernet fra det sted, hvor de var henstillet.

Den anholdte rumæner blev afhørt med assistance fra en tolk, hvorefter sagen blev afgjort straks. Han blev løsladt efter betaling af en bøde.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.