17-årig sigtet for vold ved Klosterkirken

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Soro.News – En 17-årig slog en 29-årig flere gange i ansigtet med knytte hånd. Det skete ved Klosterkirken på Akademigrunden.

En 17-årig fyr fra Sorø blev natten til fredag anholdt i Sorø. Det skete, efter at han havde været oppe at diskutere med en 29-årig mand ved Klosterkirken på Akademigrunden.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Kørt til behandling på sygehuset i Slagelse

Diskussionen mundede ud i, at den 17-årig slog den anden flere gang i ansigtet med knytte hånd.

Den 29-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse, og den 17-årige blev umiddelbart efter episoden anholdt kl. 02.18.

Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt. De sociale myndigheder er underrettet om sagen, og den 17-årige blev løsladt efter afhøringen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.