Knivrøveri mod en 21-årig kvinde i Holbæk

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Zand.News – Natten til lørdag blev en 21-årig kvinde udsat for røveri på Lindevej i Holbæk. Politiet efterlyser en hvid og en brun mand.

Natten til lørdag kl. 03.02 fik politiet en anmeldelse om, at en 21-årig kvinde fra Hedehusene havde været udsat for et røveri kort forinden på Lindevej i Holbæk. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Truede hende med kniv til at udlevere penge

To fremmede, unge mænd havde henvendt sig til hende og under trussel med en kniv tvunget hende til at udlevere kontanter.

Hun afleverede 90 kroner, hvorefter de to røvere stak af til fods i retning mod Havnevej.

Politiet ledte efter dem i Holbæk, men de fandt dem ikke.

De blev beskrevet som:

  • Gerningsmand A: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, 175-180 centimeter, spinkel, hvid hudfarve samt kort og lyst hår. Han var iført hvid T-shirt og bevæbnet med en kniv.
  • Gerningsmand B: Mand, ikke-etnisk dansk af udseende, 20-25 år, 160-170 centimeter høj, spinkel, brun hudfarve samt sort hår. Han var iført mørkt tøj.

Politiet hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd i området.

Kontakt politiet på telefon 1-1-4 med oplysninger i sagen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.