To patruljevogne blev sendt ud til en rotte

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – En mand ringede til politiet, fordi han kunne høre støj på ejendommen.

Tirsdag aften kl. 22.43 fik politiet en anmeldelse om, at der muligvis var indbrudstyve på færde på en ejendom lidt uden for Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Betjentene kunne ikke se tegn på indbrud

Beboeren havde mistanke om indbrud og indbrudstyve, fordi han kunne høre noget støj. Derfor blev der sendt to politipatruljer stedet, men betjentene kunne ikke se tegn på, at der havde været indbrud.

Kort efter ringede beboeren igen og fortalte, at han havde lokaliseret indbrudstyven. Det var en rotte, der var gået i en rottefælde. Fælden lavede så meget støj, at det kunne forveksles med ubudne gæster – hvilket det sådan set også var.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.