Naestved.News – Politiet efterlyser to mænd, der er mistænkt for flere forhold af groft bedrageri, herunder mod en ældre mand.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser to mænd, der mistænkes for flere forhold af groft bedrageri. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Fanget på videoovervågning den 19. juli i Næstved
Mændene blev fanget på videoovervågning den 19. juli 2021 i Næstved, da de benyttede et hævekort, de havde narret fra en ældre mand.
Beskrivelse af gerningsmændene:
- Den ene mand (A) beskrives som: anden etnisk oprindelse end dansk, cirka 20-25 år, sort kasket, hvid skjorte og sorte bukser.
- Den anden mand (B) beskrives som: anden etnisk oprindelse end dansk, cirka 18-22 år, sort hår, sort t-shirt og hvide shorts.
Politiet hører meget gerne fra personer, der kan genkende de to personer. Al henvendelse kan ske til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.
Øverst: Efterlysning. (Foto: Midt- og Vestsjællands Politi). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.