Hashrygende par med et lille barn i bilen

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Naestved.News – Fredag eftermiddag sad en mand og en kvinde og røg hash i en bil ved Næstved Storcenter, hvorpå de kørte derfra med et lille barn som passager.

Fredag eftermiddag opdagede en borger, at nogle personer holdt i en bil ved Næstved Storcenter, mens de røg noget, som kunne ligne hash. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet oprettede en socialrapport til kommunen

Derfor blev politiet blev tilkaldt, og da betjentene kort efter fandt frem til bilen, der nu kørte et stykke derfra, vurderede de, at føreren – en 42-årig mand fra Københavnsområdet – var påvirket af euforiserende stoffer.

Der blev desuden fundet en joint i handskerummet, som tilhørte en 29-årig kvindelig passager. Hun blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og manden blev sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

Det gjorde heller ikke sagen bedre, at deres 3-årige barn sad på bagsædet. Derfor blev der også oprettet en socialrapport.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.