Takkede for hjælpen med tåregas

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – En kvinde så en mand, der lå på Dyssegårdsvej i Næstved. Da hun ville hjælpe ham, sprøjtede han tåregas efter hende.

Tidlig torsdag aften kl. 18.55 kørte en 26-årig kvinde fra Vordingborg på Dyssegårdsvej i Næstved, da hun lagde mærke til en mand, der lå på fortovet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Tog en dåse med tåregas og sprøjtede efter hende

Kvinden standsede for at se, om manden var kommet noget til, men da hun henvendte sig til ham, tog han en lille dåse med tåregas og sprøjtede efter hende.

Politiet blev tilkaldt, og den pågældende mand, der er 56 år og fra Næstved, blev anholdt.

Manden havde også en kniv på sig, og han blev herefter sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 56-årige blev løsladt igen klokken 20.06 efter afhøring.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Siberian Photographer / iStock). Note/rk.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.