To databedragere kom til Næstved på første klasse

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Naestved.News – Tolvtoget havde to særlige passagerer på første klasse, og politiet stod klar til at eskortere det fine besøg fra udlandet videre til politistationen.

Torsdag kl. 12.07 trillede et tog ind på banegården i Næstved, og to af passagerne var databedragere. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Anmeldelse om to togpassagerer med stjålne kort

Politiet havde fået en opringning om, at der befandt sig to mænd i toget, og de brugte stjålne kort til betaling.

På Næstved Station fik et par betjente eskorteret de to mænd – der havde installeret sig på første klasse – ud af toget.

De blev begge anholdt, sigtet for databedrageri og taget med til politistationen for nærmere afhøring. Det drejer sig om to udenlandske mænd. De blev begge løsladt igen efter afhøring.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.