To ungpushere anholdt og sigtet for narkosalg

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – De to ungpushere havde både hash og kokain samt peberspray, vægt og salgsposer.

Onsdag eftermiddag blev to unge mænd fra Næstved anholdt og sigtet for salg af narkotika. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

28 gram kokain, 1 gram hash og en peberspray

Der er tale om to unge mænd på henholdsvis 17 og 18 år, der begge er fra Næstved. De blev anholdt onsdag ved middagstid, hvor de blev sigtet for salg af narkotika.

De havde blandt andet 28 gram kokain, 1 gram hash, en peberspray og en digitalvægt samt en række små poser, der bliver brugt ved salg.

De blev taget med på stationen, hvor de blev afhørt, før de blev løsladt igen klokken henholdsvis kl. 17.47 og kl. 19.14.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.