Familiefejde i villakvarter i Ringsted

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Ringsted.News – Politipatruljerne fandt både kniv og saks i området, og en gammel skade i et ben hos en 54-årig mand brød op.

Torsdag aften kl. 20.47 kørte flere politipatruljer til Syrenvej i den sydlige del Ringsted, fordi der var optræk til uorden og måske slagsmål på gaden.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Gammel uoverensstemmelse mellem familierne

Det viste sig, at det var en gammel uoverensstemmelse mellem to familiegrupperinger, der var blusset op.

Politiet fandt en kniv og en saks i villakvarteret, som politiet sikrede sig til eventuel nærmere undersøgelse.

Ingen var blevet fysisk forulempet eller kommet direkte til skade under uoverensstemmelser, der involverede en personkreds fra villakvarteret samt øvrige personer med familiemæssige relationer fra et andet område i Ringsted by.

En gammel skade i et ben hos en 54-årig mand brød dog op under uoverensstemmelserne, så han måtte en tur på skadestuen til kontrol og nødvendig behandling.

Efter knap en time var der faldet så meget over gemytterne, at patruljerne kunne forlade området. Ingen var blevet sigtet for noget.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.