Narkobilist løb fra politiet, men blev fanget

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Zand.News – Efter en kort biljagt fik politiet standset bilen, men nu var føreren væk.

Tidlig tirsdag aften kl. 18.40 passerede en politipatrulje en personbil på Søndre Parkvej i Ringsted, som betjentene ville standse for at lave en rutinemæssig kontrol. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Politiet indhentede hurtigt føreren til fods

Føreren af bilen ville øjensynligt ikke tale med politiet og satte hastigheden op, da han så politibilen. Patruljebilen vendte rundt og kørte efter.

Bilen blev standset efter kort tid, men nu var føreren væk. Politiet indhentede hurtigt føreren, der flygtet fra stedet til fods.

Smed 2,97 gram hash fra sig under flugten

De anholdt en 18-årig mand fra Ringsted, som viste sig at være påvirket af hash under kørslen, og han var frakendt retten til at køre bil i forbindelse med tidligere sager for narkokørsel. Under flugten fra stedet smed den 18-årige 2,97 gram hash fra sig, som politiet fandt.

Han blev derfor sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for besiddelse af hashen. Der blev udtaget en blodprøve af føreren, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 18-årige få afgjort sine sager samlet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.