Mange tricktyverier mod ældre

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Zand.News – Rigtig mange tricktyverier mod ældre borgere i Kalundborg, Holbæk og Odsherred i løbet af fredagen og lørdagen. Politiet efterlyser flere gerningsmænd.

Fredag i Aldi på Torvesvinget i Vig i Odsherred

Fredag kl. 13.30 fik politiet den første anmeldelse om et tricktyveri, der var blevet forøvet i supermarkedet Aldi på Torvesvinget i Vig i Odsherred omkring kl. 12.00.

En 86-årig kvinde fra Fårevejle St. var på indkøb og havde placeret sin taske i indkøbsvognen, da en fremmed mand havde peget på nogle varer for at få hjælp.

Manden havde ikke sagt noget, men den 86-årige hjalp manden, der havde sine hænder fulde af varer. Da kvinden skulle afslutte sine indkøb og betale for varerne ved kassen, opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet.

En butiksmedarbejder havde dog fundet pungen efterladt i butikken. Via overvågningsvideoen fremgik det, at en anden mand end den mand, der henvendte sig til kvinden, stjal pungen fra hendes taske.

Den mistænkte blev beskrevet som:

  • En mand
  • 40-45 år
  • 170-185 cm høj
  • Kraftig af bygning
  • Sorte skægstubbe
  • Iført sort (top)hue, sorte bukser og sorte sko.

Fredag i Aldi på Hovedgaden i Svinninge i Holbæk

Fredag kl. 14.55 fik politiet endnu en anmeldelse om et tricktyveri, der var blevet forøvet omkring kl. 13.55 i supermarkedet Aldi på Hovedgaden i Svinninge i Holbæk.

En 71-årig mand fra Svinninge blev under indkøb kontaktet af en fremmed mand, der bad om hjælp til at løfte en pose op, hvilket den 71-årige var behjælpelig med. Den fremmede mand gik herefter fra stedet.

Ved kassen kunne den 71-årige ikke finde sin pung, som havde fået stjålet op af jakkelommen uden at bemærke noget. Pungen var dog blev fundet i butikken, men uden de kontanter, der havde været i pungen.

Den mistænkte i denne og førnævnte sag blev beskrevet som:

  • En mand
  • 40-45 år
  • 170-185 cm høj
  • Kraftig af bygning
  • Sorte skægstubbe
  • Iført sort (top)hue, sorte bukser og sorte sko.

Politiet formoder, at der i begge sager kan være tale om samme mand, der har afledt ofrenes opmærksomhed.

Fredag i Aldi på Borgmester N. E. Hansensvej i Holbæk

Fredag kl. 11.51 anmeldte pårørende til en 81-årig kvinde fra Kirke-Hyllinge, at hun var blevet bestjålet omkring kl. 11.00 i forbindelse med indkøb i supermarkedet Aldi på Borgmester N. E. Hansensvej i Holbæk.

To personer havde henvendt sig til den 81-årige og bedt om hjælp til at finde nogle varer. Efter at have fået den ønskede hjælp forsvandt de to personer fra stedet, hvorefter den 81-årige ved kassen opdagede, at hun manglede sit dankort og kontanterne i pungen.

Pengene og kortet var blevet stjålet ubemærket, og tyveriet havde været så stærkt chokerende for den 81-årige, at hun ikke kunne beskrive de to mistænkte mænd yderligere.

I alle tre sager forsøger politiet nu blandt andet eventuel videoovervågning at få identificeret de mistænkte i sagen, ligesom politiet også gerne vil i kontakt med personer, der måtte havde oplysninger om de mistænkte.

Lørdag i Aldi supermarked på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg

Lørdag Kl. 11.00 anmeldte en 60-årig kvinde, at hun kort forinden havde været i Aldi supermarked på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg og handle, da en mand “tabte” en vare foran hende.

Anmelderen samlede varen op til manden, hvorefter hun gik tilbage til sin indkøbsvogn. I vognen var den 60-åriges taske, der nu stod åben og hendes pung med 300 kroner i kontanter manglede.

Manden, der afledte anmelderens opmærksomhed, beskrives som:

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • 45-50 år
  • 170-175 cm
  • Kraftig kropsbygning
  • Hvid hudfarve
  • Gråt kort hår
  • Dansktalende.

Politiet fik fredag flere anmeldelser med lignende tricktyverier begået på Vestsjælland.

Lørdag i Rema på Slagelsevej i Kalundborg

Lørdag kl. 12.01 anmeldte en 81-årig kvinde fra Kalundborg, at hun omkring kl. 10-10.30 var i Rema Supermarked på Slagelsevej i Kalundborg for at handle.

Hun havde sin pung i en jakkelomme med lynlås, men da hun kom op til at kassen for at betale, opdagede hun at hendes pung var væk. Hendes pung blev senere fundet på supermarkedets parkeringsplads og indleveret i butikken.

Der manglede nu 3.700 kroner. Tilbage i pungen lå anmelderens kort og 100 kroner i kontanter.

Lørdag i Rema i Gørlev i Kalundborg

Lørdag kl. 13.03 fik politiet anmeldelse om, at en 72-årig kvinde fra Gørlev, var i Rema Supermarked i Gørlev i Kalundborg for at handle omkring kl. 11.10.

Her blev hendes pung ubemærket stjålet fra et net i indkøbsvognen. I pungen lå 1.500 kroner og diverse kort. Der blev efterfølgende hævet i alt 5.000 kroner ved fire hævninger på et dankort fra pungen.

Politiet efterforsker sagerne i relation til de øvrige tyverier og tricktyverier, der blev begået i supermarkeder på Vestsjælland fredag og lørdag. Politiet forsøger samtidig at sikre videoovervågning fra gerningsstederne.

Kontakt politiet på telefon 1-1-4, hvis du har set de beskrevne mænd, eller hvis du har set noget i forbindelse med de andre tyverier.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.