Uforklarlig brand i en bil på Lerchenfeldtvej

Læsetid: 1 min.

Zand.News – Politiet søger vidner til en bilbrand på en parkeringsplads i Kalundborg.

Natten til tirsdag, kl. 03.16 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om brand i en bil, der holdt på en parkeringsplads tæt ved Lerchenfeldtvej nr. 46 i Kalundborg. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Der kom sort røg fra bilen, og der var store flammer. Bilen kunne ikke reddes og udbrændte helt. Der var ikke fare for, at ilden skulle sprede sig til andet.

Politiet undersøger nu årsagen til branden, der ikke umiddelbart kunne forklares.

Vidner der har set nogen personer i eller omkring bilen op til at den brød i brand omkring kl. 03.16, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

Fortæl din mening:

Kommentarer