28-årig passager blev sur på en bilist

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – En 58-årige fik flere slag på armen og fik smadret sin siderude af en sur mand i en rundkørsel i Næstved.

Lørdag eftermiddag kl. 15.55 kom to bilister op at toppes ved rundkørslen ved Fagotvej i Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den ene bil havde en 58-årig kvinde fra Gelsted ved rattet, og den anden en 35-årig kvinde fra Herlufmagle som fører.

Den 35-årige havde en 28-årig mand med i bilen, og da de to trafikanter tilsyneladende ikke var enige om færdslen, standsede den 35-årige bilen ved rundkørslen, og den 28-årige steg ud.

Han smadrede en siderude på den 58-åriges bil og gav hende flere slag på armen, inden han holdt inde og fortsatte kørslen.

Politiet blev tilkaldt, og den 28-årige blev ringet op og anmodet om at returnere til stedet. Her blev han anholdt og sigtet for vold og hærværk, og på grund af tidligere sager blev han fremstillet i grundlovsforhør søndag. Her blev han varetægtsfængslet frem til den 24. juli 2019.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.