Beruset mand rodede sig ud i større og større problemer

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Naestved.News – En beruset mand fra Næstved henvendte sig til to politibetjente, og det endte med, at han blev transporteret til detentionen.

En 20-årig temmelig beruset mand fra Næstved kunne slet ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, da han kl. 02.00 natten til lørdag henvendte sig til to patruljerende politibetjente på Havnegade i Næstved.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Tiltalte betjentene med en masse nedladende ord

Den 20-årige tiltalte betjentene med en masse nedladende ord, og da han blev bedt om at fortælle, hvem han var, ville han ikke oplyse det.

Derfor blev han anholdt og sigtet dels for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand og dels efter retsplejeloven for ikke at ville opgive sit navn.

Den 21-årige gjorde derefter kraftigt modstand, og så fik han endnu en sigtelse for at lægge hindringer i vejen for politiet. Han blev transporteret til detentionen på Næstved politistation, hvor han fik lov at hvile ud til næste morgen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.