Mand fra Gedser blev anholdt tre gange

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – Da en mand fra Gedser blev løsladt for tredje gang, tog han til banegården i Næstved, hvor han overfusede en 15-årig pige og slog hendes storebror i ansigtet.

Knap var en 52-årig mand fra Gedser blev løsladt torsdag morgen efter at have tilbragt natten i detentionen på politistationen i Næstved, før han igen påkaldte sig politiets opmærksomhed.

Utryghedsskabende adfærd på banegården i Nykøbing

Den 52-årige var blevet anholdt onsdag aften på banegården i Nykøbing, hvor han havde generet de andre rejsende, og torsdag kl. 13.54 var han atter nået til Nykøbing. Her genoptog han sin utryghedsskabende adfærd, og derfor blev politiet tilkaldt.

Den 52-årige blev anholdt kl. 14.20 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og efter en kort afhøring på politistationen i Nykøbing blev han løsladt igen kl. 18.50.

Den 52-årige mand gav en 19-årige en knytnæve i ansigtet

Kl. 22.08 var den 52-årige på banegården i Næstved, hvor han overfaldt en 19-årig mand fra Næstved og overfusede hans 15-årige søster. Det mundede ud i, at den 52-årige gav den 19-årige en knytnæve i ansigtet.

Den 52-årige blev anholdt – igen! – kl. 22.18 og sigtet for vold. Han har tilbragt natten i detentionen på politistationen, hvor han nu skal afhøres.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.