Mand i retten råbte grimt ad politibetjent

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Naestved.News – Mundbindsnægter råbte efter politiet, da han blev nægtet adgang til byretten.

I forbindelse med et tilsyn i går kl. 12.55 ved retten i Næstved på Gardehusarvej blev en 30-årig mand afvist, da han nægtede at bære mundbind. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Råbte upassende og grimme ting flere gange

Manden blev så fortørnet over afvisningen, at han råbte temmelig upassende ord efter en politibetjent. Derfor blev den 30-årige sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Men budskabet om at opføre sigt ordentligt var åbenbart ikke trængt helt ind, for kort efter råbte han igen grimme ord efter betjenten.

Derfor kunne manden nu trække et stik hjem med to sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.