Mand stjal dameshorts fra fortovsudstilling

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Naestved.News – En mand ønskede sig åbenbart et par dameshorts så meget, at han stjal dem og forsvandt, men politiet kunne genkende dameshortstyven ud fra vidners beskrivelse.

Sent fredag formiddag kl. 11.56 fik politiet en anmeldelse om, at en mandlig tyv havde stjålet et par dameshorts fra en fortovsudstilling ved en tøjbutik i Kindhestegade i Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politiet genkendte dameshortstyven ud fra beskrivelsen

Vidner gav en god beskrivelse af tyven, og på den baggrund kunne politiet anholde en 39-årig mand fra Næstved på hans bopæl kl. 13.02. Den 39-årige blev sigtet for butikstyveri, afhørt på politistationen og løsladt igen kl. 14.38.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.