Betjent fik en knytnæve lige i ansigtet

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Soro.News – Da betjenten visiterede den eftersøgte, fik han en knytnæve i ansigtet.

Onsdag eftermiddag blev politiet blev sendt ud til en adresse i Dianalund for at lede efter en 25-årig mand fra Rudkøbing, der var eftersøgt af Fyns Politi. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den eftersøgte blev overført til Fyn

Den 25-årige blev uden dramatik anholdt i en lejlighed, hvor han opholdt sig, men da han rutinemæssigt skulle visiteres, slog han pludseligt og uden varsel ud efter den ene politibetjent, som blev ramt i ansigtet af et knytnæveslag.

Den 25-årige blev anholdt kl. 15.04 og sigtet for vold mod politiet, og efter en afhøring på politistationen i Slagelse blev han overført til Fyns Politi kl. 18.05.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.