Århus Universitet: Elnettet vil fungere, selvom verden går under

Læsetid: 5 min.

Zand.News – Forskere fra Århus Universitet, som studerer effekterne af klimaændringer på vejrafhængige el-systemer, melder om gode nyheder i de ellers så dystre fremtidsudsigter for vores jord.

Det kan godt være, at det bliver varmere, og at havene stiger, men lyset (og helt sikkert også klimaanlægget) vil stadig være tændt i de lande, som har masser af solcelle- og vindmøllekapacitet. Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Forskningsresultaterne, som blev offentliggjort den 6. marts 2019 i tidsskriftet Joule, peger på, at de vejrafhængige el-systemer vil fungere lige så godt i et fremtidigt europæiske klima, som de gør i dag, selvom vejrforholdene ændrer sig.

Systemerne er designet til at modstå ekstreme vejrforhold

Ved hjælp af data fra vejrmodeller og tidsserier udviklede holdet bag forskningen modeller til at beregne den fremtidige produktion fra vindmøller og solpaneler i alle europæiske lande i de allermest almindelige scenarier for global opvarmning op til år 2100.

»De fleste andre studier af energisystemer er baseret på forudsætninger om en række specifikke teknologier og forsøger at kombinere disse teknologier på en omkostningsoptimal måde for at dække efterspørgslen,« siger Smail Kozarcanin, som er ph.d.-studerende ved Institut for Ingeniørvidenskab og førsteforfatter på studiet, og fortsættter:

»I vores studie prøver vi blandt andet at forstå, hvordan klimaændringerne vil påvirke systemet, uafhængigt af hvilke teknologier der anvendes til at dække den efterspørgsel, som ikke dækkes af vind og sol. Efter vores bedste overbevisning er dette teknologiuafhængige fokus i kombination med fremskrivningsdata i høj resolution enestående for vores studie.«

Til trods for de nye vejrekstremer, som klimascenarierne forudser, fandt forskerne ikke nogen stor forskel i nøgleparametrene for el-systemer baseret på vedvarende energi, hvilket tyder på, at systemer, som er designet ud fra historiske vejrforhold, bør kunne præstere ligeså godt i fremtidige klimaer.

Kozarcanin og hans kolleger mener, dette er, fordi de nuværende systemer er designet til at modstå ekstreme vejrforhold – de har blot ikke brug for at kunne modstå ekstreme vejrforhold så ofte i dag, som de kommer til at skulle det i fremtiden.

Efterspørgsel efter elektrificeret opvarmning og køling falder

Forskerne bemærker også, at den europæiske efterspørgsel efter elektrificeret opvarmning og køling faktisk vil falde lidt, i takt med at vi får et varmere klima, da der er langt mindre behov for klimaanlæg end for opvarmning på de europæiske breddegrader.

Den mindre efterspørgsel vil opveje den lille nedgang i vind- og solenergiproduktion, som forskernes modeller forudsiger.

Bedre vejrbeskyttelse af systemerne kan blive nødvendigt

»Ekstreme vejrforhold vil måske kræve ændringer af de vedvarende generatorer og andre dele af systemet. For eksempel kan fremtidige vindmøller kræve nye former for stormbeskyttelse, og solpaneler kan få brug for beskyttelse mod voldsomt haglvejr. Men vores studie viser, at væsentlige infrastrukturvalg, for eksempel i forhold til back-up-elproduktionskapacitet, er relativt upåvirkede af niveauet af klimaændringer,« siger Kozarcanin.

Forskerne bag studiet mener dog, at det europæiske elnet stadig vil have brug for småjusteringer for at kunne operere effektivt i fremtiden.

Transmissionskapaciteten er veludviklet i de fleste lande, men det massive indbyrdes forbundne el-system, som strækker sig over 24 lande i Centraleuropa, har brug for et løft for effektivt at kunne overføre vedvarende energi mellem landende.

»Den største udfordring for fremtidige elnet vil højst sandsynligt være den politiske og samfundsmæssige vilje til at foretage investeringer og sørge for ordentlig planlægning af en nettopologi, der kan indfri de fleste af de potentielle fordele ved at fordele den vedvarende energiproduktion jævnt mellem landende,« siger Kozarcanin.

Hvis vi ikke lykkedes med at begrænse de apokalyptiske hedebølger og superstormene, som vil komme, så ser det ud til, at vi i mindste kan forskanse os i vores klima-kontrollerede stuer og se HBO-serier i det uendelige. Det oplyser universitetet i pressemeddelelsen.

Øverst: Lektor Gorm Bruun Andresen (tv) og ph.d.-studerende Smail Kozarcanin (th). (Foto: Lars Kruse / AU Foto). PM/rk.

Fortæl din mening:

kommentarer

(Artiklen er set 45 gange i alt).