Malariavaccine kan spore og angribe kræftceller

Læsetid: 5 min.

Zand.News – En opdagelse under arbejdet med at forstå malariaparasittens inficering af gravide kvinder førte til en helt ny måde at spore og angribe kræft.

Fri forskning skabte grundlaget for, at professor Ali Salanti i dag har kunnet afprøve malariavaccine på gravide kvinder i Benin og tester en metode til at opdage kræft i patienter med mistanke om tarmkræft, bugspytkirtelkræft og prostatakræft. Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond i en pressemeddelelse.

Vaccinen rammer et protein i malariaparasitten

En videnskabelig opdagelse under Ali Salantis arbejde med at forstå malariaparasittens inficering af gravide kvinder førte ham på sporet af en helt ny måde at spore og angribe kræft på.

Når malariaparasitten skal inficere en gravid kvinde, bruger den moderkagen som sin rugekasse. Ved hjælp af et særligt protein ankrer parasitten sig fast i et sukkermolekyle, som sidder i moderkagens celler.

Under sin ph.d., som startede i 2001 og var finansieret af frie forskningskroner, kortlagde Ali Salanti det særlige malariaprotein, som kan binde til et bestemt molekyle i moderkageceller.

For frie forskningsmidler igennem flere bevillinger i perioden 2004-2010 arbejdede han og hans forskergruppe videre med at udvikle en vaccine, som rammer det særlige protein i malariaparasitten, der gør den i stand til at inficere gravide via moderkagen.

»Hvis vi får immunforsvaret til at angribe dette protein, så kan malariaparasitten ikke sætte sig fast i moderkagen,« forklarer Ali Salanti.

Og det er forskerne lykkedes med. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond udviklede og gennemtestede forskerne en malariavaccine, så den var klar til at blive afprøvet på mennesker.

12 millioner euro til udvikling af malariavaccine

Ali Salanti tog i samarbejde med Københavns Universitet patent på vaccinen og gik i gang med at søge fondsmidler, så vaccinen kunne testes på mennesker. Herefter tog fundingen et kvantespring. Test af vacciner og medicin i mennesker er nemlig meget dyrt.

I 2011 modtog Ali Salanti og hans forskerhold 37 millioner kroner fra Innovationsfonden, 7 millioner kroner fra European Vaccine Initiative og 37 millioner kroner fra EU’s 7. rammeprogram.

Nu kunne de gå i gang med at afprøve malariavaccinen først på raske voksne mænd i Tyskland og siden på afrikanske gravide kvinder i områder med malaria. Projektet har desuden ført til en ny måde at lave vaccine på.

»Vi har samarbejdet med ham, der har udviklet HPV-vaccinen og bruger en kunstig HPV-partikel til at bære malariaprotein. På den måde er der større chance for, at immunforsvaret opdager proteinet og på den måde lærer at genkende det og slå det ihjel,« forklarer Ali Salanti.

Protein fra malariaparasit kan dræbe kræftcellerne

Ali Salanti arbejdede videre med opdagelsen af sammenhængen mellem malariaprotein og kræftceller og fandt ud af, at når man tilsatte malariaparasitter til en prøve med kræftceller, så sugede kræftcellerne parasitterne til sig.

Malariaproteinet og kulhydratet i de to passede perfekt sammen som to kroge. Forskerne har derfor arbejdet videre med at bruge malariaparasittens protein som en slags transportør til at dræbe kræftcellerne.

»Hvis vi kan få proteinet til at bære noget med, som slår kræftcellerne ihjel, så har vi en ret stærk behandling,« siger Ali Salanti.

Forskerne har ligeledes udviklet en metode, hvor malariaproteinet bærer immunaktiverende stoffer ind i kræftsvulster. Det gør, at immunforsvaret bliver alarmeret og angriber kræftsvulsten. Metoden er testet på dyr og har vist lovende resultater. Ifølge Ali Salanti har de frie forskningskroner spillet en central rolle.

Proteinet kan også spore og afsløre kræftceller i blodet

Sideløbende arbejdede forskerne videre med en anden afledt idé. At bruge malariaparasittens protein til at spore kræftceller i blodet – altså sporing af kræft via en blodprøve.

»Man giver simpelthen malariaproteinet noget magnetisk stof med, og når de binder sig til kræftcellerne, så kan vi hive kræftceller ud af en blodprøve,« fortæller Ali Salanti.

Aktuelt er de i gang med at teste, om metoden kan bruges til at detektere tarmkræft, prostatakræft og bugspytkirtelkræft.

»Inden for bugspytkirtelkræft har vi testet det på mere end 100 patienter, og vi kunne påvise kræftceller i blodet hos alle, som havde kræft,« siger Ali Salanti.

Læs årsrapporten på: aarsrapport.dff.dk.

Øverst: Myg. (Foto: Danmarks Frie Forskningsfond). PM/rk.

Fortæl din mening:

kommentarer