Regionen: Hvordan har du det?

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Zand.News – 34.000 borgere i Region Sjælland modtager en invitation til at deltage i den store landsdækkende spørgeskemaundersøgelse “Hvordan har du det?”.

Hvordan står det til med det mentale helbred? Motionerer vi mere? Ryger vi mindre? 34.000 borgere i Region Sjælland bliver spurgt, og svarene skal bruges til at sikre bedre forebyggelse og folkesundhed. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Hjælpe borgerne i rette retning

Fra i dag modtager 34.000 borgere i regionen – 2.000 i hver kommune – en invitation til at deltage i den store landsdækkende spørgeskemaundersøgelse “Hvordan har du det?”.

For fjerde gang skal svarene fra undersøgelsen bruges til at lave regionens sundhedsprofil ved at undersøge, hvordan det står til med trivsel, sundhed og sygdom blandt borgerne.

»Vi bruger svarene til at se, hvor vi skal sætte ind enten i regionen, i den enkelte kommune eller sammen. Det kunne være i forhold til rygning, alkoholindtag eller noget helt tredje. Det afhænger af, hvor der er brug for det, og hvor vi kan hjælpe borgerne og folkesundheden i den rigtige retning,« siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Undersøgelsen er én af de største af sin slags, og svarene bruges til at lave “Sundhedsprofilen” for de enkelte kommuner og hele regionen, som bruges i den løbende indsats for at forbedre folkesundheden i regionen og i de enkelte kommuner.

Vigtig viden midt i en pandemi

I Sundhedsprofilen fra 2017 viste resultaterne, at det på mange områder var gået tilbage med sundheden i regionen for eksempel i forhold til antallet af borgere med kronisk sygdom eller antallet af unge, der er stressede og har et dårligt mentalt helbred. Og svarene er ikke blevet mindre vigtige i år.

»Jeg håber rigtig meget, at de, der modtager en invitation til undersøgelsen, vælger at svare. Efter et år med covid-19 har vi ekstra meget brug for at vide, hvordan det står til med borgernes sundhed og trivsel. Med svarene vil vi blandt andet kunne se, hvorvidt borgerne for eksempel har ændret på deres motions- og kostvaner, og ikke mindst om uligheden mellem forskellige befolkningsgrupper er blevet større, hvilket er noget, vi har rigtig meget fokus på,« siger Heino Knudsen.

Styrken ved Sundhedsprofilen er, at undersøgelsen er så stor og bliver gennemført på samme måde hvert fjerde år. Derfor kan man både dykke ned i for eksempel bestemte aldersgrupper eller kommuner og se et øjebliksbillede af, hvordan vi har det, og vi kan følge udviklingen over tid.

Er vi parate til digitale løsninger?

Langt de fleste af spørgsmålene i spørgeskemaet går igen fra tidligere år, så man kan følge udviklingen over tid, men denne gang har regionen som noget nyt valgt at spørge ind til, hvordan vi bruger teknologi i bred forstand til at bevare og fremme et godt helbred.

»Vi ser, at de digitale løsninger bliver mere og mere udbredt – ikke mindst i den situation, vi står i lige nu, hvor borgere for eksempel kan have digitale konsultationer med deres læge. Derfor er det helt afgørende at forstå, hvilke grupper, der har brug for mere hjælp til at kunne få gavn af løsningerne,« siger Mahad Huniche, der er direktør for koncernenheden Data og udviklingsstøtte i Region Sjælland, som står for at gennemføre undersøgelsen.

Svarene fra Region Sjællands undersøgelse bliver samlet i regionens Sundhedsprofil 2021 og vil desuden indgå i en national sundhedsprofil.

Udpluk fra Sundhedsprofilen 2017

Følgende er et udpluk af resultaterne fra Sundhedsprofilen 2017 i Region Sjælland, som du kan læse på www.regionsjaelland.dk/sund.

Helbred og trivsel:

Fire ud af fem borgere er tilfredse med livet, mens 17 procent, ligesom i 2013, er utilfredse med livet. Det svarer i 2017 til 119.600 borgere.
Helbred og trivsel er dårligst blandt borgere med kort uddannelse, borgere uden arbejde og borgere med ikke-vestlig baggrund. Siden 2013 er dette billede blevet tydeligere.
En større del af borgerne oplever stress i 2017 end i 2013. Det gælder særligt blandt yngre borgere, borgere under uddannelse og borgere med kort uddannelse.
Andelen, der er meget generet af søvnproblemer, er steget fra 11 procent i 2010 til 16 procent i 2017.

Langvarig sygdom:

Mere end en tredjedel (37 procent) af borgerne, svarende til 252.900 borgere, har mindst to langvarige sygdomme (multisygdom). Der er sket en stigning siden 2013, hvor forekomsten var 33 procent.

Kostvaner, overvægt og fysiske aktivitet:

17 procent af borgerne, svarende til 114.000 borgere, har et usundt kostmønster. Det er en stigning fra 14 procent i 2013.
Mere end halvdelen af borgerne er overvægtige, og 21 procent af borgerne, svarende til 141.100 borgere, er svært overvægtige.
To tredjedele af borgerne efterlever WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet
I 2017 er en større del af borgerne overvejende stillesiddende, og en mindre del dyrker lettere motion, end i 2013.

Rygning og alkohol:

Andelen af dagligrygere faldt fra 23 procent i 2010 til 19 procent i 2013, men er siden stagneret.
Tre ud af fire dagligrygere ønsker at holde op, og hver tredje ønsker hjælp til det.
Andelen af borgere med en problematisk alkoholadfærd er faldet fra 21 procent i 2013 til 19 procent i 2017.

Sociale relationer:

Siden 2010 er der 40-50 procent flere, som har kontakt mindre end én gang om måneden.
Ni procent af borgerne, svarende til 58.800 borgere, føler sig ensomme.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Vadym Petrochenko / iStock). PM/rk.