Øjet bruger mindre tid på fake news-overskrifter

Læsetid: 5 min.

Akademia.Zand.News – »Studiet viste, at vores testpersoners øjne både opholdt sig lidt kortere tid ved de falske overskrifter og fikserede lidt mindre på dem i forhold til de sande overskrifter.«

Et nyt studie fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet viser, at folk kigger i lidt kortere tid på såkaldte fake news-overskrifter sammenlignet med sandfærdige nyheder.

Viden som måske kan bruges til at gøre det lettere at sortere de falske nyheder fra. Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Hjælp at hente i krydsfeltet mellem eyetracking og datalogi

Siden den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 har såkaldte fake news været en del af vores ordforråd. Mængden af fake news i omløb bliver større og større især i USA, og de falske nyheder spreder sig ofte som en steppebrand.

Derfor er der også et stigende behov for faktatjek, og løsninger på hvordan folk kan hitte rede i de sande og falske nyheder, der florerer på internettet og de sociale medier. Muligvis er der hjælp at hente i krydsfeltet mellem teknologien eyetracking og datalogi.

Et studie, der er foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet, viser nemlig, at folks øjne reagerer forskelligt på sande og falske nyhedsoverskrifter.

Øjet opholder sig lidt kortere tid ved falske overskrifter

Forskerne placerede 55 forskellige testpersoner foran en skærm, hvor de skulle læse i alt 108 nyhedsoverskrifter. En tredjedel af dem var falske.

Testpersonerne fik en såkaldt pseudoopgave, der gik ud på at vurdere, hvilke af nyhederne, der var nyest. De vidste ikke, at nogle af overskrifterne var falske.

Ved hjælp af teknologien eyetracking, der måler en persons øjenbevægelser, analyserede forskerne, hvor lang tid, hver person brugte på at læse hver enkelt overskrift, og hvor mange fikseringer, personen foretog på overskriften.

»Vi syntes, det kunne være interessant at se, om der er en forskel i den måde, at folk læser nyhedsoverskrifter på, alt efter om de er sande eller falske. Det har man nemlig ikke undersøgt før. Og der viser sig altså at være en statistisk signifikant forskel,« siger ph.d.-stipendiat og førsteforfatter på studiet, Christian Hansen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Hans kollega og medforfatter fra samme institut, ph.d.-stipendiat Casper Hansen tilføjer:

»Studiet viste, at vores testpersoners øjne både opholdt sig lidt kortere tid ved de falske overskrifter og fikserede lidt mindre på dem i forhold til de sande overskrifter. Alt i alt gav folk altså fake news en lidt mindre visuel opmærksomhed, selvom de ikke vidste, at der var tale om fake news.«

Hvorfor der er denne forskel ved datalogerne ikke, og de tør heller ikke komme med gæt. Men de var overraskede over resultatet.

Forskerne har brugt resultaterne til at lave en algoritme, som netop kan forudsige, hvorvidt en nyhedsoverskrift er falsk ud fra øjenbevægelser.

Eyetracking-teknologien kan måske bidrage til faktatjek

Som et næste skridt vil forskerne gerne undersøge, om det er muligt at måle samme forskel i øjenbevægelser i større skala uden for laboratoriet – gerne ved hjælp af blot helt almindelige webkameraer eller mobilkameraer. Det vil naturligvis kræve, at folk giver adgang til deres kameraer.

De to dataloger forestiller sig, at eyetracking-teknologien på længere sigt kan bidrage til at faktatjekke nyhedshistorier, hvis det kan lade sig gøre at indsamle data fra folks læsemønstre.

Det kunne for eksempel komme fra brugere af hjemmesider, der aggrererer nyheder fra andre kilder (som for eksempel Feedly og Google News), og af sociale medier som Facebook og Twitter, hvor antallet af fake news også er stort.

»Professionelle faktatjekkere på medier og i organisationer skal læse rigtig meget igennem for overhovedet at finde ud af, hvad de skal faktatjekke. Der kunne det være et værktøj, som hjælper faktatjekkeren med at prioritere i stoffet,« siger Christian Hansen i pressemeddelelsen.

Studiet er foretaget af Christian Hansen, Casper Hansen, Jakob Grue Simonsen, Stephen Alstrup og Christina Lioma tilknyttet the Information Retrieval lab Datalogisk Institut på Københavns Universitet samt Birger Larsen fra Science, Policy and Information Studies Research Group, Department of Communication, Aalborg Universitet.Studiet er delvist finansieret af Innovationsfonden gennem DABAI.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Skitterphoto / Pixabay). PM/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.