En 19-årig fængselsfange stak af med toget

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Zand.News – En fængselsfange flygtede fra fængslet, hvorpå han tog med toget, men politiet læste togplanen og stod klar til at modtage ham.

Mandag aften kl. 19.06 fik politiet en anmeldelse om, at en indsat fange, en 19-årig mand fra Nakskov, var flygtet fra Jyderup Fængsel i Søbæksparken i Jyderup Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Politiet undersøgte togplanen og fangede ham i Holbæk

Politiet iværksatte en eftersøgning af fangen, som angiveligt var løbet fra stedet. Politiet undersøgte togafgangene fra Jyderup Station, hvor det viste sig, at der kort efter afgik et tog mod Holbæk.

Derfor tog en patrulje imod toget på perronen, da det ankom til Holbæk Station kl. 19.29. I forreste togvogn sad den efterlyste mand, som blev anholdt af politiet uden dramatik.

Han blev sigtet for at flygte fra fængslet, og blev herefter kørt tilbage til Jyderup Fængsel efter en meget kort sviptur.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.