Zand.News – Politiet fandt ham tæt på skinnerne ved Gl. Ringstedvej i Holbæk og måtte derfor bede DSB om at standse togtrafikken.
Onsdag kl. 08.29 kontaktede personalet på Holbæk Sygehus politiet, fordi en 22-årig mand fra Holbæk havde forladt sygehuset på Smedelundsgade. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Han var vurderet lidt uligevægtig, og personalet var nu bekymret for, hvad han kunne finde på at gøre ved sig selv. Politiet iværksatte en eftersøgning af manden, der blev fundet ved broen over jernbanen ved Gl. Ringstedvej i Holbæk.
Af sikkerhedsmæssige årsager bad politiet omkring kl. 08.50 om at få togtrafikken forbi stedet standset, idet den 22-årige befandt sig meget tæt på skinnerne.
Cirka kl. 09.15 havde politiet fået manden væk fra skinnerne, så togdriften kunne genoptages, og den 22-årige var nu villig til at blive indlagt, så politiet transporterede ham til et Slagelse Hospital til fornøden behandling.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.