Fuld kvindelige bilist på 70 år havnede på en mur

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden).

Zand.News – En 70-årig kvinde kørte ind på en tankstation i Jyderup, hvorpå hun havnede på en mur.

Lørdag eftermiddag kl. 16.35 kom en 70-årig kvinde fra Kalundborg kørende i en personbil ad Holbækvej, hvorpå hun kørte ind på et tankanlæg i Jyderup. Her foretog hun en U-vending. I den forbindelse kørte kvinden ud over en kant med et fald på ½-1 meter, så bilen sad fast på muren. ‘

Politiet kom til stedet og foretog en rutinekontrol af den 70-årige kvindelige fører. Den viste, at hun var påvirket af spiritus over det tilladte.

Hun blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter hun blev løsladt. Kvinden kom ikke til skade ved uheldet, men kan forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.