Naestved.News – Politiet fangede en 18-årig hærværksmand, der samtidig var pusher.
I nat kl. 01.45 fik politiet en anmeldelse om, at nogle mænd var i gang med at ødelægge postkasser og knuse sidespejle på flere parkerede biler på Rolighedsvej i Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Hærværksmændene blev løbet op af politiet
Kort efter anmeldelsen var en politipatrulje fremme, og selvom hærværksmændene forsøgte at løbe væk til fods, blev den ene hurtigt fanget.
Det drejer sig om en 18-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for hærværk.
Han blev også sigtet for salg af euforiserende stoffer, da betjentene fandt flere poser med hash, og andre ting, der kunne indikere, at han solgte det videre.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.