Stjal gravemaskine med hash i lommen

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Naestved.News – En gravemaskine blev stjålet, og så fandt politiet to mændved en skov, hvor den ene havde hash på sig.

Torsdag aften kl. 19.53 fik politiet en anmeldelse om, at en gravemaskine, der var meldt stjålet fra en byggeplads, var til stede lidt uden for Næstved. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Betjentene fulgte et spor ind i skoven til gravemaskinen

Politiet rykkede ud, og på Gammel Skovridervej nordvest for byen holdt to biler parkeret. To mænd på 28 år – begge fra lokalområdet – var også på stedet, og betjentene kunne følge et spor ind i skoven, hvor de cirka 300 meter væk fandt den stjålne gravemaskine.

De to 28-årige blev anholdt kl. 21.02 og sigtet for tyveri. Den ene havde tre klumper hash på i alt 1,8 gram på sig og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De blev begge taget med til politistationen, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen tidligt fredag morgen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.