Vær opmærksom på falsk hjemmepleje

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Naestved.News – Flere borgere i Næstved har haft besøgt af folk, som påstod af de var fra hjemmeplejen. Den ene sagde, at han skulle teste for COVID-19.

Politiet har i det forløbne døgn haft et par tilfælde, hvor nogle mennesker har forsøgte at komme ind hos borgere under påskud af at være fra hjemmeplejen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Tyven stjal nogle piller og noget håndsprit

Det ene tilfælde var på Tommerupvej i Næstved kl. 15.00, hvor en mand lukkede en yngre mand ind i sin lejlighed. Den yngre mand, der sagde, at han var fra hjemmeplejen, stjal nogle piller og noget håndsprit, hvorefter han gik igen.

Det andet tilfælde var på Nøddehegnet i Næstved, hvor en mand bankede på og sagde, at han skulle teste for COVID-19. Kvinde i huset blev dog mistænksom, og han forsvandt igen.

Politiet opfordrer til, at man er meget opmærksom på om folk rent faktisk er dem, de udgiver sig for.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.