Tre mystiske mænd i indkørsel staf af

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Ringsted.News – En kvinde ringede til politiet, da hun så tre fremmede mænd sin indkørsel. Hendes mand fik fat i den ene, men han stak uden overtøj, inden politiet nåede frem. Politiet efterlyser nu tre udlændinge.

Torsdag aften kl. 19.09 anmeldte en 34-årig kvinde, at tre fremmede mænd færdedes i indkørslen på bopælen på Munkedalen i Ringsted. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Hundepatruljen søgte forgæves efter de tre udlændinge

Da anmelderens ægtefælle tog kontakt til de tre fremmede mænd, stak de to af, mens den tredje snublede, hvorpå han blev tilbageholdt.

Politiet kørte til området med blandt andet en hundepatrulje for at tage sig af den tilbageholdte og for at søge efter de flygtede mænd. Undervejs fik politiet oplysninger om, at den tilbageholdte mand nu havde haft held til at stikke af uden overtøj.

Hundepatruljen begyndte søgning efter de tre mænd i området, men fandt dem ikke under søgning i området.

En jakke med telefon og skruetrækker skal undersøges

Anmelderen var i besiddelse af en jakke, der indeholdt en mobiltelefon og en skruetrækker, som nu undersøges nærmere af politiet i et forsøg på at identificere indehaveren.

En låge til et skur stod åben, og en værktøjskasse var måske stjålet af de tre mænd, som kun kunne beskrives som udenlandske.

Politiet undersøgte skuret nærmere og afventer nu resultatet af de tekniske spor, som politiet har sikret i forbindelse med et muligt tyveri fra et skur.

Politiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har set de tre mænd, heraf én uden overtøj, på flugt i området. Kontakt politiet på telefon 1-1-4 med oplysninger i sagen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). Note/red.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.