Ringsted.News – En mand aftalte med en dørsælgende udlænding, at udlændingen skulle asfaltere fem meter af en grusvej. Dagen efter asfalterede udlændingen og et hold asfaltarbejdere derimod hele vejen.
Fredag aften sigtede politiet en 56-årig mand fra Irland med adresse i Birkerød for at overtræde markedsføringsloven.
Dagen før omkring kl. 15.30 var han mødt personligt op hos en husejer på Nebsmøllevej nord for i Ringsted, hvor han havde tilbudt at udføre asfaltarbejde. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Dørsalg er en overtrædelse af markedsføringsloven
De indgik derpå en aftale om, at den 56-årige skulle asfaltere en mindre del af en grusvej til en aftalt pris.
Dagen efter, altså om fredagen mødte den 56-årige op på adressen med et hold asfaltarbejdere, som asfalterede hele grusvejen, men ikke kun de fem meter, som aftalen ifølge anmelderen lød på.
Den 56-årige blev afhørt til sagen, men nægtede forholdet. Den 56-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagen, da dørsalg uden forudgående aftale er en overtrædelse af markedsføringsloven.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.