Dyrelov forbyder ikke drukning af insekter

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Zand.News – Ny dyrevelfærdslov anerkender, at alle dyr er sansende væsner, men forbyder ikke drukning af hvirvelløse dyr såsom insekter. »Drukning af dyr er en af de absolut værste måder at aflive dyr på,« udtaler Dyrenes Beskyttelse.

Som det første lande i verden anerkender dansk lov nu, at alle dyr er sansende væsner. Dyrenes Beskyttelse kalder ny dyrevelfærdslov for en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd.

Umådeligt stærkt signal om at tage dyrs velfærd seriøst

I går har Folketinget vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den gamle dyreværnslov.

Den nye lov baner vejen for, at Danmark kan rykke op i den internationale superliga på dyrevelfærdsområdet. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Den nuværende dyreværnslov stammer helt tilbage fra begyndelsen 90’erne. Derudover findes en række dyreartsspecifikke love. Den nye dyrevelfærdslov samler 11 velfærdslove i én lov. Samtidig halveres antallet af bekendtgørelser på området fra cirka 40 til cirka 20 bekendtgørelser. Det sker fra den 1. januar 2021. (Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet).

»Det er en milepæl, at man for første gang nogensinde anerkender, at alle dyr er sansende væsner. Det ved de fleste mennesker jo godt, men ikke desto mindre bliver Danmark det første land i verden, som skriver det ind i selve loven,« siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, og fortsætter:

»Det sender et umådeligt stærkt signal om, at vores politikere tager dyrs velfærd seriøst, og jeg ser meget frem til at holde beslutningstagerne op på det, når arbejdet nu går i gang med at udforme loven til konkrete forbedringer for danske dyr.«

Pålægger ministre om at lave regler, der tilgodeser dyrene

Den nye dyrevelfærdslov er en rammelov. Det betyder, at Folketinget på mange områder giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte konkrete regler for dyrevelfærden for alt lige fra folks kæledyr til de mange millioner dyr i dansk landbrug.

»Det er først nu, at det store arbejde begynder, men det tegner rigtig godt for det videre forløb, at politikerne har lavet en meget ambitiøs formålsparagraf, som pålægger den til altid siddende minister at lave regler, der tilgodeser dyrenes behov og adfærd, fordi de anerkendes som levende og sansende væsner. Og det vil vi i Dyrenes Beskyttelse naturligvis stå vagt omkring,« siger Britta Riis.

Dyreværnsloven bliver til en forpligtende dyrevelfærdslov

Med den nye lov kommer også et navneskifte. Den gamle dyreværnslov skifter navn til dyrevelfærdslov, og det forpligter, påpeger Britta Riis i pressemeddelelsen fra Dyrenes Beskyttelse.

»I navnet ligger nu en erkendelse af, at vi som samfund ikke kun skal værne om dyrene og beskytte dem mod overgreb og lidelse. Dyr har naturlige behov og adfærd, som skal tilgodeses for at man kalde tale om reel velfærd for dyrene. Det er jeg glad for, at man fra politisk side også erkender. Det er med til at sætte retningen for at bringe lovgivningen i trit med resten af samfundet,« siger Britta Riis.

Men det er ikke kun flotte ord og hensigtserklæringer. Den nye dyrevelfærdslov indeholder også konkrete forbedringer på dyrevelfærdsområdet.

Blandt andet bliver det meget omtalte forbud mod vilde dyr i cirkus, der har sendt fire cirkuselefanter på tidlig pension, nu en realitet, ligesom forbuddet mod hundekampe bliver udvidet til at gælde alle dyr.

Intet forbud mod at drukne hvirvelløse dyr såsom insekter

Men det er desværre ikke alt sammen godt. I det oprindelige udkast fra den tidligere regering var der lagt op til helt at fjerne det generelle forbud mod drukning af dyr, som fandtes i den gamle dyreværnslov.

Det er nu blevet til et forbud mod at drukne dyr med undtagelse af hvirvelløse dyr som for eksempel insekter. Dog er det muligt for ministeren at udvide forbuddet mod drukning gennem en bekendtgørelse.

»Vi har ihærdigt forsøgt at italesætte over for politikerne, at drukning af dyr er en af de absolut værste måder at aflive dyr på, og naturligvis skal ingen dyr udsættes for dette,« siger Britta Riis og fortsætter:

»Vi forstår ikke, at man slækker på kravene i forhold til den gamle lovgivning på et så vigtigt område. Men vi vil fortsat kæmpe for, at ministeren bevarer de gamle regler, så ingen dyr må druknes.«

Væsentlige forbedringer ifølge Dyrenes Beskyttelse:

  • §1: Dyr anerkendes som sansende væsner i lovens formålsparagraf.
  • §7: Udvidelse af forbud mod dyrekampe fra hunde til at gælde alle dyr (herunder også fx haner).
  • §11, stk. 1: Af lovbemærkningerne fremgår det, at det påtænkes at indføre krav om, at et hestehold skal bestå af mindst to heste, således at hestenes sociale behov sikres.
  • §11, stk. 4: Ministeren kan fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr af dyrevelfærdsmæssige hensyn (fx katte).
  • §28, stk. 5, pkt. 1: Ministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse dyrearter.
  • §29: Ministeren kan fastsætte regler om forbud mod, at dyr, som er blevet underkastet operative og lignende indgreb, udstilles eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelse af dyrets ydre, brugsegenskaber eller færdigheder.

Væsentlige forringelser ifølge Dyrenes Beskyttelse:

  • §25: Hvirvelløse dyr undtages fremover for forbuddet mod drukning af dyr. Dog har ministeren bemyndigelse til at fastsætte skærpede regler på området.
  • §§62-69: Klippekortordningen for dyretransporter forsvinder.

Muligt at fastsætte regler med udgangspunkt i dyreetik

Loven indeholder som noget nyt en formålsbestemmelse, der slår fast, at loven skal fremme god dyrevelfærd, herunder at beskytte dyr, og at fremme respekten for dyr som levende og sansende væsener. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Lovens formålsbestemmelse understreger også, at dyreetiske aspekter indgår som et element i nutidens forståelse af god dyrevelfærd.

Det betyder, at det bliver muligt at fastsætte regler, der primært tager hensyn til dyreetik. Det vil sige andre hensyn end at sikre forsvarlig behandling af dyr eller hensynet til dyrs behov.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Rilsonav / Pixabay). PM/rk.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.