Har screening for brystkræft den ønskede effekt

Læsetid: 4 min.

Zand.News – Nykøbing F. Sygehus i Region Sjælland får to millioner til forskning i screening for brystkræft. Spørgsmålet er, om der er belæg for at tilbyde mammografi-screening. Og hvad med de mentale omkostninger, når kvinden skal vente på svar fra sygehuset.

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget godt to millioner til det første danske forskningsprojekt, der vil undersøge, om mammografiscreeningen af alle danske kvinder har den ønskede effekt.

I spidsen for projektet står klinisk professor Elsebeth Lynge. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Er der stadig belæg for at tilbyde mammografi-screening

2,26 millioner kroner sender Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt på Nykøbing F. Sygehus, der vil undersøge, om den landsdækkende screening af danske kvinder for brystkræft har den ønskede effekt.

Den ønskede effekt er, at færre dør af sygdommen, end hvis der ikke bliver screenet.

»Vi vil finde ud af, om der stadig er belæg for at tilbyde mammografi-screening. Screening er kun berettiget, hvis den nedsætter dødeligheden af brystkræft,« siger Elsebeth Lynge, klinisk professor på Nykøbing F. Sygehus.

250.000 kvinder bliver screenet for brystkræft hvert år

Landsdækkende screening for brystkræft blev indført fra 2007 til 2010. Hvert år bliver 250.000 kvinder screenet. 7.000 kommer til yderligere undersøgelse. Det drejer sig om kvinder i 50 til 69-års alderen.

»Det er derfor kun kvinder, diagnosticeret i 50-69-årsalderen, der kan have gavn af screeningen,« siger Elsebeth Lynge.

Mange kvinder, der dør af brystkræft, får deres diagnose, enten før de er 50 år, eller når de er ældre end 69 år.

Elsebeth Lynge samarbejder med klinikere inden for behandling af brystkræft fra henholdsvis København, Odense og Aarhus. Derudover er der tilknyttet statistikere fra Københavns og Oslo universiteter.

Mentale omkostninger ved at vente på svar fra sygehuset

Forskningsprojektet, som Elsebeth Lynge står i spidsen for, løber over tre år og vil måle effekten af de sidste 10 års screeninger.

»Der er omkostninger ved screeningsprogrammet. Og der er omkostninger for kvinderne, der kan være belastede af bekymringer i perioden fra screeningen til de får svar på, om de er syge eller ej,« siger Elsebeth Lynge og fortsætter.

»Screeningsprogrammet for brystkræft bygger på resultater fra lodtrækningsforsøg, der blev gennemført i Sverige for 30-40 år siden. De undersøgelser viste en klar gavnlig effekt. I mellemtiden er der sket forbedringer i behandlingen af brystkræft. Så spørgsmålet er, om vi i dag har den samme effekt af screeningen som dengang.«

Danmarks Frie Forskningsfond har i denne omgang finansieret forskningsprojekter for et beløb, der svarer til 13 procent af det samlede beløb, fondet er blevet ansøgt om.

»Vi er utroligt glade for, at Danmarks Frie Forskningsfond har tilgodeset Elsebeth Lynges projekt, der passer til vores forskningspolitik om at forske i de sygdomme, der rammer flest,« siger Ricco Dyhr, sygehusdirektør på Nykøbing F. Sygehus.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Noi Pornpan / iStock). PM/rk.

Fortæl din mening:

kommentarer