Region Sjælland bruger kunstig intelligens mod kræft

Zand.News – »Målet er, at patienten undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Patienterne har bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb og i sidste ende overleve kræften, hvis de fysisk og psykisk er helt klar. Med sundhedsdata og kunstig intelligens kan vi vælge det bedste behandlingsforløb for den enkelte patient,« lyder det fra overlægen.

Kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre alvorlige komplikationer er det foreløbige resultat af, at kræftpatienter i Region Sjælland tilbydes skræddersyet behandling med hjælp fra sundhedsdata og kunstig intelligens. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Træning og en tur hos diætisten er også vigtigt

Flere gange om ugen sætter tarmkræftpatienter i Region Sjælland sig op på træningscyklen for at træde i pedalerne forud for den operation, der skal fjerne kræftknuden. For selv om det haster med at få kræften opereret ud af kroppen, er træning, en tur hos diætisten, åndedrætstræning og meget andet en del af behandlingen mod tarmkræft for nogle patienter i Region Sjælland.

Det er ellers ikke en del af kræftpakkerne. Men forskere fra Sjællands Universitetshospital har med hjælp fra sundhedsdata og kunstig intelligens fundet ud af, at det kan give patienterne bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb, hvor kræften fjernes.

Den kunstige intelligens vælger det bedste for patienten

»Målet er, at patienten undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Patienterne har bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb og i sidste ende overleve kræften, hvis de fysisk og psykisk er helt klar. Med sundhedsdata og kunstig intelligens kan vi vælge det bedste behandlingsforløb for den enkelte patient,« siger professor og overlæge Ismail Gögenur.

Helt konkret er det prøveresultater fra patienten, kunstig intelligens og anonymiserede sundhedsdata fra 76.000 patienter, der har gennemgået en helbredende operation for tarmkræft i Danmark, som giver lægerne et billede af patientens risiko ved operation. I analysen tages højde for blandt andet alder, køn, almen sundhedstilstand, andre sygdomme, blodprøver og andre særlige risikofaktorer.

Ud fra det kan lægerne skræddersy et behandlingsforløb til patienten. Dem med størst risiko skal optimeres mest forud for operationen, der skal fjerne kræften – blandt andet ved at få pulsen op på træningscyklen.

Færre genindlæggelser og færre alvorlige komplikationer

Resultaterne er til at få øje på. Efter 75 mave- og tarmkræftpatienter har fået skræddersyet behandling med metoden, er kun to patienter blevet genindlagt, ingen af de skrøbelige patienter der har gennemgået optimering før operationen har haft alvorlige komplikationer efter operationen.

Hvis man zoomer ind på særligt skrøbelige patienter – ældre eller mennesker med flere sygdomme – er indlæggelsestiden halveret. På alle parametre er det markant bedre resultater end før de nye behandlingsmetoder blev indført på Sjællands Universitetshospital.

»Vi taler meget om ulighed i sundhed, men når vi giver patienterne nøjagtig det samme, tager vi ikke højde for, at ingen patienter er ens. Det kan vi på denne her måde, og vi gør en endnu større indsats ved de svageste patienter, fordi det er det, der er behov for, hvis deres overlevelseschancer skal øges,« siger Ismail Gögenur.

Ud af 75 patienter er blot 2 patienter genindlagt mod normalt cirka 10-12 patienter. Ingen skrøbelige patienter har haft alvorlige komplikationer efter operationen mod normalt 5-10 patienter. Og indlæggelsestiden for særligt skrøbelige patienter – ældre eller mennesker med flere sygdomme – er halveret fra 7 dage til 3½ dage.

Nogle patienter tilbydes også en mindre omfattende operation på baggrund af den viden, lægerne har. Derudover er der i behandlingen også fokus på tiden efter operation, hvor patienter med størst risiko følges ekstra til dørs.

Behandlingerne skal altid med patientens samtykke

For patienterne betyder tilgangen samtidig, at de siger ja til at vente længere tid på at blive opereret, end de har krav på. Hele perioden fra diagnose til operation bruges på at blive bedre rustet til indgrebet.

»Vi giver kun dette tilbud til patienterne, når det sundhedsfagligt giver mening, og hvis de selv ønsker det. Vi ved fra forskningen, at de fleste patienter kan vente i fire i stedet for to uger uden at det har betydning for sygdommen. Vores oplevelse er, at patienterne er meget positive, når vi forklarer dem, hvorfor vi mener, at det giver mening for dem at udskyde operationen i to uger, fordi vi med anden behandling kan forbedre deres muligheder for at klare operationen godt,« siger Ismail Gögenur.

Omkring én ud af ti patienter skal opereres hurtigt, fordi kræftsygdommen er meget aggressiv eller patienten har akutte symptomer, og de køres, som vi normalt kender det, til operation hurtigst muligt.

Forskerne vurderer, at metoden med brug af kunstig intelligens og sundhedsdata kan udbredes til patienter med andre former for kræft – og også andre sygdomme.

Fakta om behandling med hjælp fra kunstig intelligens

Afgørende for de nye behandlingsresultater er supercomputeren Computerrome 2.0, der bearbejder millioner af datapunkter fra relevante forskningsdata og data fra 76.000 patienter, som i perioden 2011 til 2019 har gennemgået en helbredende operation for tarmkræft i Danmark.

Den viden holdes op imod prøveresultater fra den enkelte patient. På den måde kan lægerne forudsige, hvilke risici behandling A, B, C eller D vil udgøre for den enkelte patient.

Det bruger lægerne til at tilrettelægge et skræddersyet forløb for patienten – med fokus både på tiden før, under og efter operationen. Det skræddersyede forløb kan indeholde træning, jern-behandling, lunge-fysioterapi, diætist og meget andet. Alle behandlingstiltag bygger på anden forskning.

Computerrome 2.0 er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Center for Surgical Science blev etableret i 2015 og har siden fået betydelig offentlig og privat støtte fra blandt andet Digitaliseringsstyrelsen, Novo Nordisk Fonden, Louis Hansen Fonden og Neye-Fonden. Center for Surgical Science har også fået mere end 15 millioner kroner fra Region Sjælland til blandt andet opbygning af vådrumslaboratorie.

Øverst: Professor Ismail Gögenur. (Foto: Region Sjælland). PM/roke.