Ekstra kropsfedt øger din risiko for depression

Læsetid: 6 min.

Akademia.Zand.News – Risikoen for depression vokser, når man bærer rundt på overflødigt kropsfedt. Jo mere fedt, desto mere øges sandsynligheden for at udvikle en depression.

10 kg ekstra kropsfedt øger risikoen for depression med 17 procent, fremgår det af et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Det skriver Aarhus Universitet: Health i en pressemeddelelse.

De psykologiske følger af fedme kan føre til depression

Risikoen for depression vokser med 17 procent, når man bærer rundt på 10 kg overflødigt kropsfedt. Jo mere fedt, desto mere øges sandsynligheden for at udvikle en depression.

Sådan lyder hovedkonklusionerne fra et nyt videnskabeligt studie gennemført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien.

»Vores undersøgelse indikerer, at fedtets placering på kroppen ikke har så stor indflydelse på depressionsrisikoen, som man måske kunne forvente,« siger studiets sidsteforfatter læge Søren Dinesen Østergaard og fortsætter:

»Det peger på, at det er de psykologiske følger af fedme, der fører til den øgede risiko for depression – og ikke den direkte biologiske effekt af fedtet. Hvis det modsatte var tilfældet, ville vi have set, at fedtet centralt på kroppen øgede risikoen mest, da det har den mest skadelige effekt rent biologisk.«

Søren Dinesen Østergaard er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og er desuden tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien.

BMI er en unøjagtig målemetode for overvægt og fedme

Tidligere undersøgelser på området har overvejende brugt Body Mass Index (BMI) som mål for overvægt og fedme.

BMI beregnes udelukkende ud fra kropsvægt og højde og er derfor et ret groft mål. Det tager hverken højde for om knoglebygningen er spinkel eller kraftig eller for muskelmassen.

»BMI er et unøjagtigt mål for overvægt og fedme. For eksempel vil mange elitesportsfolk med stor muskelmasse og lav fedtprocent have et BMI på over 25, hvilket er lig med overvægt ifølge den gængse definition,« siger Søren Dinesen Østergaard og fortsætter:

»Det giver tydeligvis ikke rigtig mening. Derfor er det en styrke ved vores undersøgelse, at vi har kunnet zoome ind på den specifikke sammenhæng mellem mængden af kropsfedt og risikoen for depression.«

I undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Translational Psychiatry, har forskerne analyseret data fra to store genetiske datasæt fra henholdsvis UK Biobank, der indeholder data om sammenhæng mellem genvarianter og kropsbygning (herunder fedtmasse fordelt på kropsdele) og Psychiatric Genomics Consortium, der indeholder information om sammenhæng mellem genvarianter og depression.

Hjælp fra en ny metode kaldet: Mendelsk lodtrækning

Søren Dinesen Østergaard fremhæver også sin forskergruppes valg af metoden “Mendelsk lodtrækning” som en styrke. Han peger samtidig på, at fundet er særdeles væsentligt i lyset af den globale epidemi, hvor cirka 40 procent af verdens voksne er overvægtige.

»Ud over de kendte fysiske konsekvenser af fedme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdom, så er der altså også en betragtelig, nu veldokumenteret, psykisk komponent, der skal håndteres. Det er endnu et argument for at komme fedme-epidemien til livs,« siger Søren Dinesen Østergaard.

Han understreger, at det er vigtigt med en afbalanceret tilgang til emnet.

»Eftersom det formentlig primært er de psykologiske konsekvenser af fedme, som for eksempel negativt kropssyn og mindreværd, der øger risikoen for depression, må samfundets indsatser mod fedme ikke give anledning til udskamning, da det sandsynligvis vil være med til at øge risikoen for depression yderligere. Det er vigtigt at have med i overvejelserne, så man ikke gør mere skade end gavn i forsøget på at bremse fedme-epidemien,« siger han.

Forskergruppen består af Maria S. Speed, Oskar H. Jefsen, Anders D. Børglum, Doug Speed og Søren Dinesen Østergaard – alle fra Aarhus Universitet. Projektets forskere er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Lundbeckfonden, Aarhus Universitets Forskningsfond, EU Horizon 2020 og National Institute of Mental Health.

Øverst: Genrefoto. (Illustration: Mohamed Hassan / iStock). PM/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer