Musik fra ungdomsår er populært under coronakrisen

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden).

Akademia.Zand.News – De første data i et globalt forskningsprojekt viser blandt andet, at det er blevet mere populært at lytte til musik fra ens ungdomsår under coronakrisen.

Der sættes nu formel på musikfænomener såsom “Fællessang hver for sig” og “Morgensang med Phillip Faber”, som har samlet danskerne under coronakrisen.

Et verdensomspændende forskningsprojekt og -samarbejde, som skal kortlægge vores musikadfærd under coronakrisen, er netop sat i gang på initiativ af Aarhus Universitet.

De første data viser blandt andet, at det er mere populært at lytte til musik fra ens ungdomsår under coronakrisen. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Sang og musik er med til at skabe fællesskabsfølelse

Fællessang har her til lands og mange andre steder i verden oplevet en helt enorm – og en lille smule uventet – opblomstring under coronakrisen. Balkonsang og corona-covers er simpelthen blevet modgiften mod social isolation og ensomhed.

Forskerne har længe vidst, at musik har spillet en helt central rolle med at skabe fællesskabsfølelse hele vejen igennem menneskets ældgamle udviklingshistorie.

Da homo sapiens flyttede sammen i større grupper, var fysisk berøring mellem alle gruppemedlemmer ikke længere praktisk muligt. Derfor mener man, at musik, sang og dans blev en måde til at knytte sociale forbindelser og samhørighed på.

Faktisk så man den samme evolutionære mekanisme på spil, før coronakrisen for alvor satte begrænsninger for fysiske forsamlinger, som for eksempel når man skrålede med på nationalsangen på fodboldstadion, sang salmer i kirken eller fødselsdagssang for venner og familie.

Nu til dags tilbyder moderne informationsteknologi en kærkommen måde, hvorpå man kan synge, spille og danse sammen på tværs af fysiske afstande.

Global undersøgelse af musikadfærd under pandemien

Den store musikaktivitet skal nu undersøges i et stort, internationalt forskningsprojekt “Music in times of the COVID-19 pandemic“, som adjunkt Niels Chr. Hansen fra Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet har været med til at initiere.

Den første del af projektet omhandler indsamling af eksempler på corona-relaterede musikvideoer i en stor crowd-sourced database. Herefter er fokus i næste del at studere og analyse disse videoer sammen med data fra de sociale medier samt at foretage eksperimenter online.

Sammen med sin kollega Melanie Wald-Fuhrmann fra Max Planck-Instituttet for Empirisk Æstetik i Frankfurt har Niels Chr. Hansen desuden startet et globalt netværk for forskere, der undersøger musikkens rolle under coronakrisen.

Efter ganske få dage tæller netværket allerede over 150 forskere fra mere end 115 universiteter og firmaer i 30 lande.

Populært at lytte til musik fra ens formative ungdomsår

Niels Chr. Hansen og kollegaerne har en række hypoteser om vores lytte- og musikvaner. Blandt andet at musik kan bidrage til at skabe social sammenhængskraft, fungere som socialt surrogat, eller som eskapisme.

»Det at lytte til musik alene er tilsyneladende blevet vigtigere for folk nu under coronakrisen,« fortæller Niels Chr. Hansen og fortsætter:

»Musik udgør ofte en baggrund for andre aktiviteter såsom husarbejde, studieopgaver og hjemmearbejde, men musik sættes også mere på, når der slet ikke foregår noget andet. Musiklytningen ser helt konkret ud til at have fået større betydning i folks liv og bruges i høj grad til at tackle følelsesmæssige kvaler.«

»Desuden viser undersøgelsen indtil videre, at det er blevet populært at lytte til musik fra ens formative ungdomsår, hvilket måske kan give en følelse af tryghed ved at vende tilbage til dengang, før verden gik af lave,« tilføjer Niels Chr. Hansen.

Dataene fra undersøgelsen kan hjælpe os med at forstå, hvorledes musik hjælper mennesker i en krisesituation, såsom coronakrisen, og forberede os bedre på lignende situationer i fremtiden.

Denne viden kan også bidrage til at udvikle kliniske og terapeutiske interventioner eller “best practices” for, hvorledes musik kan afhjælpe ensomhed og social isolation inden for eksempelvis sundhed, velfærd, psykologi og rumfart.

30 forskellige fagligheder i det globale forskernetværk

Forskernetværket repræsenterer omkring 30 fagligheder, herunder musikvidenskabsfolk, antropologer, dataloger, psykologer, musikterapeuter, læger, musikere, komponister, filosoffer, lingvister og hjerneforskere.

Niels Chr. Hansen er indtil videre involveret i projekter, der undersøger musikalske lytte-, synge- og spillevaner før og under coronakrisen, amatør- og professionelle musikeres motivation for at dele musik med andre online, coronamusikkens bestanddele og brugen af populære hashtags om musik og COVID-19 på Twitter og YouTube, såsom #coronasongs, #quarantunes, #covidance, #pandemix og #songsofcomfort.

Øverst: Presse. (Foto: Aarhus Universitet: Arts). PM/rk.

This article is published by Zand.News. Copyright © Zand Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.